EPT Berlin dag 1 +2
Mit besøg her I berlin har indtil videre været kendetegnet af et sygeligt yin og yang tema. Da jeg skulle registere til maineventen var den allerede solgt ud og jeg kom på en venteliste som nr 26. Ventelisten bliver holdt åbent i to timer (de to første levels), og efter det er det ikke længere muligt at få en plads i turneringen. På det her tidspunkt vil jeg sige at mine chancer for at få en plads i turneringen er et sted mellem 20-30%, så jeg altså brug for en del skrub allerede inden turneringen er begyndt!
Da der er 15 minutter tilbage er vi nået til nr 22 og jeg er så småt begyndt at acceptere at jeg nok ikke kommer med i maineventen da jeg skal være ret heldig for at fire mennesker buster på et kvarter. Med 10 minutter tilbage bliver nr 23 og 24 kaldt ind og jeg bander indvendigt over at jeg ikke var mødt op bare ti minutter før så jeg havde klaret cuttet. Med to minutter tilbage kalder de på nr 25, men ingen svarer. De kalder tre-fire gange mere og han dukker stadigvæk ikke op, endelig opgiver de ham og kalder på nr. 26 op i stedet for, BINGO! Får scoret mig et sæde i sidste øjeblik
Men her slutter forhindringerne desværre ikke, for da jeg kommer op til kassen for at betale mit buy-in med mit kreditkort får jeg blankt fortalt at de kun tager imod kontanter (nok en beslutning som de senere hen har fortrudt, men mere om det senere). På trods af at jeg dagen før var blevet forsikret om at det ikke var noget problem. Jeg får heldigvis overtalt dem til at holde på mit sæde i et par minutter, hvilket lige giver mig tid nok til at spæne over på den anden side af gaden hvor casinoet ligger og bruge deres hæveautomat. Det eneste problem er at casinoet kun har en enkelt hæveautomat som netop er brudt sammen!
Jeg spæner tilbage til skrænken og forsikerer dem om at jeg kan skaffe kontanter inden for tyve minutter, løber tilbage til mit hotelværelse hvor jeg desperat prøver at ringe til min roommate Mike for at få koden til hans safety boks, og efter 10 forsøg og tre sms’er får jeg endelig hul igennem. Jeg napper 5300 euroes fra skabet og løber tilbage til skrænken lige inden de skal til at sælge mit sæde til nr 27 på ventesliten.
Efter såden en episk indledning skulle man mene at en plads ved finalebordet var selvskrevet, men det lykkedes mig at buste hele min stack på kun to timer da jeg lavede et forkert Ace-high call, lavede et dårligt bluff, missede en del flops og endelig fik AA ind mod et sæt. Mit hurtigste EPT bustout nogensinde, ikke lige den start på turen jeg havde håbet på. Senere på aften vender jeg tilbage for at spille en 300$ sideevent som åbner for registrering kl 19.00, jeg er der 19.10 og på det tidspunkt er der over 300(!) mennesker i kø til en turnering som har 90 pladser. Alting er blevet håndteret så amatøragtigt at jeg på det her tidspunkt er ret tiltet: misinformation om kreditkort, hæveautomat som ikke virker, et absurd lavt cap på et sideevent og at de vælger først at åbne registreringen en time før turneringen starter.
Næste dag spiller jeg en 300 turbo turnering med 15 minutter levels. De fleste ville nok synes det er alt for hurtig en struktur for en liveturnering (og det er også) men det er sjovt nok den liveturnering som jeg har følt mig allermest komfortabelt i. Strukturen er nøjagtigt som den jeg kender online, og jeg kan pushbotte bedre end 99% af de spillere der er med i turneringen. Min startstack på 5k bliver doblet da jeg åbner AQo fra hj ved 150-300 til 800 og bigblinden shover 5k med 89o og bordet blanker. Kort tid efter det taber jeg med AJ<A6 men med et par steals får jeg bygget min stack tilbage op til 11k. Her kommer en af de mere absurde hænder, blinds er 200-400 og en ældre herre som netop har sat sig ned ved bordet åbner i HJ+1 til 3000(!) med en 15k stack. Der bliver foldet til mig i bigblinden og jeg kigger ned i 88 og har ingen idé om hvad jeg skal gøre. Det virker utroligt tæt, men grundet den hurtige struktur og mit spinkle håb om stadigvæk at have lidt fold equity shover jeg mine 11k ind, og han tanker et minut før han caller med ATo. Floppet slår QJ9 men da både turn og river er blank kan jeg samle en dejlig stor pot op. Herefter bliver jeg flyttet til et nyt bord hvor en shortstack shover 8bbs utg og jeg reshipper fra mp med 88, han har TJo og vinder desværre flippet. Det sender mig ned i 12k med blinds på 600-1200. Den næste hånd går jeg all-in, samme næste hånd og på det her tidspunkt er jeg naturligvis nødt til at prøve en tredje gang også 
Det lykkedes, og ligepludselig har jeg fået min stack tilbage igen!
De næste par orbits shover jeg både JJ og AKo over to åbnere, men får desværre ikke calls nogen af gangene. På dette tidspunkt er vi ved at nærme os bobblen, og da en løs internetgut shover 7bbs fra co sidder jeg i sb og kigger ned i 66 og reshover med den gode pris han giver mig. Han viser T8o op og floppet slår meget fornuftigt 45-7, turn er blank men desværre er riveren en grim tier som gør mig til shortstack istedet for en top 3 stack med 30 tilbage 
Et par hænder efter shover jeg 6bbs fra knappen men desværre vågner bb op med JJ og jeg buster fire pladser før pengene – øv
